torsdag den 13. juni 2013

Status 13/06-13

Vi venter stadig på at byggetilladelsen skal komme.

Der har åbenbart været nogle problemer med huset, at det var placeret for LANGT væk fra vejen, da der var krav om i lokalplanen, at det skulle ligge 2,5 m fra vejen. Kommunen havde sendt besked til Eurodan om dette, men der er åbenbart ikke blevet reageret, før vi selv tog kontakt til først kommunen og derefter Eurodan. Var ikke lige det vi havde regnet med.

Men det skulle som sagt være ordnet, og vi har fået regningen for byggetilladelsen igår, som er betalt med det samme. 3150,- koster sådan en.

Banken er også gået i gang med at udarbejde en bank garanti til os. De kunne først starte på den, når de havde et nogenlunde præcist beløb, som den skulle laves på. Men da vi ikke havde fået fradraget for Carporten som vi droppede, skulle vi først rykke for det.

Første gang at fradraget kom, var lerteglene ikke trukket fra. Så vi måtte bede om en ny, som vi fik ret hurtigt fra Eurodan. Nu har vi så fundet yderligere en fejl, da de ikke har trukket det beløb fra, som vi har betalt for at få opgraderet teglene til en anden type. Så nu afventer vi lige at Eurodan skriver tilbage til os igen :)

Nu kan vi snart heller ikke vente mere, vi vil meget gerne i gang, så vi kan se at der sker noget i udviklingen. Vi har trods alt skrevet under i starten af April måned.

Jan

Ingen kommentarer:

Send en kommentar