torsdag den 28. februar 2013

Billeder af grunden

Så kommer der lidt billeder af grunden.

Taget fra bagerste ende af grunden. Den skråner lidt.
 

Til salg skiltet, står der stadigvæk, mon ikke det snart skulle fjernes :)
Der er dannet en lille sø, som er frosset til. Den forsvinder nok når vi får lidt varmere vejr.
Dette bliver også udsigtet fra haven, der kommer ikke mere bag ved. Dejligt.

Bagereste ende af grunden igen.

tirsdag den 26. februar 2013

Noget nyt ?

Ja der sker faktisk en masse nyt, jeg har bare svært at finde tiden til at skrive om det, da jeg er alene på arbejdet. Chefen stoppede ret brat !

Vi har ændret lidt i vores ønsker, således at vi har gjort op med os selv, at vi VIL have et hus på 150 m2, så vi er sikker på at have nok plads, også i fremtiden.

Vi har fået tilbud fra Eurodan og Lind & Risør, på 150 m2, og dem er vi pt i gang med at kigge på.
HHM har selv meldt sig lidt ud af spillet, da da de efter tilbuddet aldrig har vendt tilbage til os, for at følge op på det. Og derudover så trak det også ned, at sælgeren på ingen måde havde forberedt sig inden mødet med os.

Idag venter jeg på en opringning fra både Eurodan og Lind & Risør, for at høre hvad de nu har at tilbyde os.

torsdag den 14. februar 2013

Tilbud fra HHM

Så kom det sidste tilbud fra HHM ind ad døren.

Deres bud er kommet til et 138 m2 stort hus med et par forslag til plantegninger. Specielt det ene har nogle gode detaljer omkring køkkenet. Der har man skåret lidt af pladsen ind til kontoret, for så at give plads til et par ekstra skabe i køkkenet. Den er vi vild med. Dog er vi mere og mere varme på at få 150 m2, så vi er sikre på at der er plads til os de næste mange år.

Vi er gået igang med at kigge tilbuddene igennem, men det handler om at se sig godt for. Vi har et budget det skal holdes, men samtidig er fx. standardmaterialerne i højere niveau hos fx Lind & Risør, end det er hos Eurodan.

lørdag den 9. februar 2013

Tilbud fra Lind & Risør

2 dage efter vores møde kom tilbuddet fra Lind og Risør. Hurtigt ekspedition, men sælgeren skulle vist også på ferie :)
Så mangler vi kun at få fra HHM, så har vi alle 3 tilbud, og noget at arbejde ud fra.


Møde med Lind og & Risør

Så kom dagen for vort møde med Lind & Risør.

Mødet tog ca. en times tid.
Sælgeren var forberedt hjemmefra, så han havde kigget lidt på lokalplanen og grunden. Det giver lidt plus på kontoen. Samtidig forklarede han os lidt omkring jorbundsundersøgelsen (Der er foretaget en prøveboring på hver grund derude), så nu ved vi også hvordan vi skal læse den. Men den ser umiddelbart rigtig god ud.

Mødet gik som sagt godt. Sælgeren kom med forslag til at vi skulle holde os omkring de 150 m2, da det ville passe bedst til vores ønsker. Derudover kan man godt se ud fra materialelisten, at man altså får en del mere med som standardudstyr, end hos mange andre husfirmaer, men prisen skulle efter sigende også været noget højere hos Lind & Risør. Vi undrer os dog over at man ikke har spots med i prisen, da man har det hos de fleste andre.

Min far arbejder til daglig som tagdækker, hvor han ligger tagene for Lind & Risør. Derfor har vi hørt meget godt om firmaet og deres kvalitet, så derfor har de fra starten af været med i vores overvejelser omkring husfirma.

Tilbuddet fra Lind & Risør skulle meget gerne komme inden for et par dage.


onsdag den 6. februar 2013

Drømmehuset ?

Ja hvad er vores ønsker egentlig til drømmehuset ?

Det er ikke fordi vi forventer det helt vilde og imponerede. Vi vil bare gerne have et sted, vi kan kalde for vores eget, og som ikke kræver det store i vedligeholdelse. Igen - ikke den store handymand til at klare de ting

Men vores ønsker til huset er som følgende:

  • Soveværelse med skabe og eget badeværelse
  • Bryggers, som skal ligge i forbindelse med entréen
  • Køkken/alrum med god plads
  • En "børneafdeling", som består af 2 værelser og et badeværelse
  • Stue med god plads og lys
  • Mindre kontor, så der er et sted at klare de administrative opgaver
  • Vinkelhus, så vi kan skabe en hyggekrog omme i haven
  • 130-150 m2
Derudover har vi et par ting som kunne være "nice to have"
Det drejer sig om
  • Indbygget carport med skur. Plads til en bil
  • Ovenlysvinduere i køkken/alrum

Det er den grove ønskeseddel. Så kommer alle detaljerne omkring badeværelse, skabe, gulve osv på et andet tidspunkt :)

tirsdag den 5. februar 2013

Møde med HHM

Idag havde vi et møde med HHM (www.hhm.dk)
Eftersom vi var meget bedre forberedt denne gang, tog mødet heller ikke lige så lang tid. ca 60 min.

Vi havde en god og konstruktiv snak med sælgeren, han havde dog ikke gjort sit hjemmearbejde lige som Eurodan havde, så han vidste ikke så meget om grunden i forvejen. Til gengæld havde de en plantegning i deres katalog, som matchede vores ønsker ret godt, så den tog vi udgangspunkt i under mødet.

Primo uge 7 skulle vi gerne have et tilbud liggende i mailboksen fra HHM. Vi glæder os til at se det, så vi har et sammenligningsgrundlag med Eurodan, og om vi overhovet har råd til det !!





Møde med Eurodan

Vores første møde var med Eurodan. 2-3 timer tog dette maraton møde.
Men hvor blev vi dog kloge.

Eurodan havde på forhånd bedt os om at forberede os lidt. Hvad havde vi af ønsker til huset, med størrelse og indretning. Hvordan var økonomien i det osv. Dette virkede godt for os, for sælgeren virkede interesseret i vores projekt, hvilket er noget af det vi ligger vægt på.

Da sælgeren dukkede op, havde han allerede forberedt lidt hjemmefra. Han havde et matrikel kort med, og havde kigget lidt på andre huse de havde bygget derude, og hvordan jordbundsundersøgelserne så ud. Han forklarede os alt ned til den mindste detalje, og da vi som sagt var på bar bund inden, var dette utroligt godt da vi lærte en masse små fif til indretningen, vigtige detaljer og vi fik afklaret en masse af vores ønsker. Dette skal nok hjælpe os fremover.

Efter ca 2½ time var der vist ikke mere vi kunne spørge om. Men vi var også godt udmattede.
Sælgeren tog afsked med os, og han ville udarbejde et tilbud til os, som han ville lave inden han tog på ferie.

Allerede dagen efter lå der et tilbud i vores mail fra ham. Hurtigt må man sige. Eurodan havde noteret alle vores udgifter, og lagt det hele sammen i et overskueligt skema, hvor hver punkt var udspecificeret. Det er værd at bemærke at Eurodan har bygget andre huse i samme område, og derfor var der "kun" afsat 40.000 kr til ekstrafundering inkl dræn, som er baseret på deres erfaringer fra området. Billigt må man sige. Eurodan kører et fastpris system. Det vil sige at når man har indgået en aftale med Eurodan, og der er lagt 40.000 kr af til ekstra fundering + dræn, så vil man aldrig modtage en regning hvis prisen overstiger dette ! Til gengæld er der heller ingen penge at hente den anden vej, hvis det bliver billigere...



1/3 klaret.

At finde vores bygherre

Selv at skulle stå for byggeriet er udelukket.
Vi har ikke erfaringen til det, og med vores arbejde har vi heller ikke tiden til det. Det er jo et fuldtidsarbejde. Tror vi investerer vores tid, på at finde det rigtige firma og de rette materialer i stedet for.

Internettet har været det første sted vi har ledt efter byggefirmaer. Her søgte vi inspiration og bestilte kataloger fra en masse firmaer, og læste andres erfaringer. Det skal siges at min far til dagligt ligger tag på alle Lind & Risør's huse, så de var allerede med i overvejelserne. Lidt godt omtale havde de jo fået :)

Derefter tog vi en tur til Ringsted for at se på prøvehuse. Her har firmaer som Eurodan, Lasse Larsen Lind & Risør og flere, prøvehuse stående. Åbent hus hver søndag fra 13-16.

Vi havde i forvejen besluttet os for at se nærmere på Eurodan, Lind & Risør og Huscompagniet.
Dejlige store og lækre huse. Vi blev dog noget skuffet over Huscompagniet's hus, som bar præg af, at det var hurtigt bygget op. Lister der gaber og grimme fuger er ikke lige os. Så der røg deres chance.

Den positive overraskelse var HHM. Vi havde ikke rigtig hørt om dem før, men et besøg hos dem viste et rigtig pænt hus, og en venlig og imødekommende sælger. Specielt da vi sagde vi allerede havde grunden lyste han op :)

Nogen dage senere, var der aftalt møde med Eurodan, HHM og Lind & Risør i uge 5 og 6.

Køb af grund

Efter i længere tid, at have ledt efter et hus, faldt vi over ledige bygggrunde i Slagelse.
Vi overvejede om det kunne være aktuelt for os, og efter at have kigget lidt økonomisk på det, fandt vi langt flere fordele ved det. Og tænk at have et helt nyt hus, som andre aldrig har boet i. Det kan kun blive godt :)

Efter en tur på nettet, var der ikke rigtig nogle grunde der sagde os noget, i forhold til pris og beliggenhed. Overvejelserne gik endda på, om man skulle finde en grund i Slots Bjergby, da priserne her var til at overkomme.

Ved et tilfælde fandt vi en annonce på nettet, hvor der var grunde til salg i Jonsgården i Slagelse.
Annoncen var dog udløbet, og vi blev i tvivl om der stadig var noget til salg.
Op på jernhesten og ud mod Jonsgården, for at se om der stod noget til salg derude. Ved indgangen til området, stod et stort skilt med kun 3 grunde tilbage til en rigtig god pris.

Hjem igen, og fik hurtigt kontakt med ejendomsmægleren på grundene. Han sagde at der ikke var flere grunde tilbage, men at han muligvis havde en hvor købet var på vej tilbage. Sælgeren havde misligeholdt aftalen !!

Der gik ikke lang tid, og så var grunden vores. Banken var helt med på idéen (Danske bank),
og den 15 december 2012 overtog vi grunden. Vi valgte ikke at få advokat med på dette køb, da der var forholdsvis lav risiko ved købet, og alle papirene inkl. jordbundsundersøgelsen så godt ud.
Den eneste hjælp vi fik, var til udarbejdelse af skødet og tinglysning af dette. Blev ordnet over nettet, til en billig pris (ca. 2000+tinglysning), uden de store problemer.

Så langt så godt.



Introduktion

Så er starten på bloggen gået i gang.

Efter inspiration fra mange andre, synes vi det kunne være sjovt at dele vores erfaringer gennem processen, og samtidig lade familie og venner følge med i hvor langt vi er nået.

Vi er et ungt par på 28 og 24 år, som igennem det seneste års tid har kigget på at købe et hus. Vi har ikke kunne finde noget der levede op til de ønsker som vi havde til vores "drømmehus", og da vi så fandt en billig grund i Slagelse, blev vi enige om at det måtte være fremgangsmåden, til at få et hus som bliver lige som vi gerne vil have det.

Erfaring omkring husbyggeri, har vi absolut intet af, så derfor bliver det en spændende process for os, som vi håber at andre kan drage nytte af, ligesom vi har gjort med andre blogs.