Selv at skulle stå for byggeriet er udelukket.
Vi har ikke erfaringen til det, og med vores arbejde har vi heller ikke tiden til det. Det er jo et fuldtidsarbejde. Tror vi investerer vores tid, på at finde det rigtige firma og de rette materialer i stedet for.
Internettet har været det første sted vi har ledt efter byggefirmaer. Her søgte vi inspiration og bestilte kataloger fra en masse firmaer, og læste andres erfaringer. Det skal siges at min far til dagligt ligger tag på alle Lind & Risør's huse, så de var allerede med i overvejelserne. Lidt godt omtale havde de jo fået :)
Derefter tog vi en tur til Ringsted for at se på prøvehuse. Her har firmaer som Eurodan, Lasse Larsen Lind & Risør og flere, prøvehuse stående. Åbent hus hver søndag fra 13-16.
Vi havde i forvejen besluttet os for at se nærmere på Eurodan, Lind & Risør og Huscompagniet.
Dejlige store og lækre huse. Vi blev dog noget skuffet over Huscompagniet's hus, som bar præg af, at det var hurtigt bygget op. Lister der gaber og grimme fuger er ikke lige os. Så der røg deres chance.
Den positive overraskelse var HHM. Vi havde ikke rigtig hørt om dem før, men et besøg hos dem viste et rigtig pænt hus, og en venlig og imødekommende sælger. Specielt da vi sagde vi allerede havde grunden lyste han op :)
Nogen dage senere, var der aftalt møde med Eurodan, HHM og Lind & Risør i uge 5 og 6.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar