lørdag den 9. februar 2013

Møde med Lind og & Risør

Så kom dagen for vort møde med Lind & Risør.

Mødet tog ca. en times tid.
Sælgeren var forberedt hjemmefra, så han havde kigget lidt på lokalplanen og grunden. Det giver lidt plus på kontoen. Samtidig forklarede han os lidt omkring jorbundsundersøgelsen (Der er foretaget en prøveboring på hver grund derude), så nu ved vi også hvordan vi skal læse den. Men den ser umiddelbart rigtig god ud.

Mødet gik som sagt godt. Sælgeren kom med forslag til at vi skulle holde os omkring de 150 m2, da det ville passe bedst til vores ønsker. Derudover kan man godt se ud fra materialelisten, at man altså får en del mere med som standardudstyr, end hos mange andre husfirmaer, men prisen skulle efter sigende også været noget højere hos Lind & Risør. Vi undrer os dog over at man ikke har spots med i prisen, da man har det hos de fleste andre.

Min far arbejder til daglig som tagdækker, hvor han ligger tagene for Lind & Risør. Derfor har vi hørt meget godt om firmaet og deres kvalitet, så derfor har de fra starten af været med i vores overvejelser omkring husfirma.

Tilbuddet fra Lind & Risør skulle meget gerne komme inden for et par dage.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar