tirsdag den 5. februar 2013

Møde med Eurodan

Vores første møde var med Eurodan. 2-3 timer tog dette maraton møde.
Men hvor blev vi dog kloge.

Eurodan havde på forhånd bedt os om at forberede os lidt. Hvad havde vi af ønsker til huset, med størrelse og indretning. Hvordan var økonomien i det osv. Dette virkede godt for os, for sælgeren virkede interesseret i vores projekt, hvilket er noget af det vi ligger vægt på.

Da sælgeren dukkede op, havde han allerede forberedt lidt hjemmefra. Han havde et matrikel kort med, og havde kigget lidt på andre huse de havde bygget derude, og hvordan jordbundsundersøgelserne så ud. Han forklarede os alt ned til den mindste detalje, og da vi som sagt var på bar bund inden, var dette utroligt godt da vi lærte en masse små fif til indretningen, vigtige detaljer og vi fik afklaret en masse af vores ønsker. Dette skal nok hjælpe os fremover.

Efter ca 2½ time var der vist ikke mere vi kunne spørge om. Men vi var også godt udmattede.
Sælgeren tog afsked med os, og han ville udarbejde et tilbud til os, som han ville lave inden han tog på ferie.

Allerede dagen efter lå der et tilbud i vores mail fra ham. Hurtigt må man sige. Eurodan havde noteret alle vores udgifter, og lagt det hele sammen i et overskueligt skema, hvor hver punkt var udspecificeret. Det er værd at bemærke at Eurodan har bygget andre huse i samme område, og derfor var der "kun" afsat 40.000 kr til ekstrafundering inkl dræn, som er baseret på deres erfaringer fra området. Billigt må man sige. Eurodan kører et fastpris system. Det vil sige at når man har indgået en aftale med Eurodan, og der er lagt 40.000 kr af til ekstra fundering + dræn, så vil man aldrig modtage en regning hvis prisen overstiger dette ! Til gengæld er der heller ingen penge at hente den anden vej, hvis det bliver billigere...



1/3 klaret.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar